Bestyrelsen for Nyreforeningens Forskningsfond har valgt at støtte otte forskningsprojekter med et samlet beløb på 387.352 kr. I alt var der kommet 32 ansøgninger, da fristen udløb i januar 2026. Her kan du læse mere om de otte projekter, som har modtaget støtte.
Er det en gevinst for dialysepatienter at behandle forhøjet fosfat i blodet?
Projektet skal med sine resultater give et endeligt svar på, om der er en gevinst for dialysepatienter i form af lavere risiko for hjertekarsygdom og død ved at behandle forhøjet fosfat i blodet. Hvis det lavere fosfatniveau medfører færre tilfælde af hjertekarsygdom og død, vil vi have sikker viden om, at den nuværende behandlingspraksis er fordelagtig for patienter i dialyse. Hvis det lavere fosfatniveau derimod ikke medfører færre tilfælde af hjertekarsygdom og død, vil patienterne kunne spares for meget af den behandling, som aktuelt sættes i værk for at sænke fosfatniveauet i blodet.
Maja Skadhauge Pinholt, forskningsassistent, Nyremedicinsk afdeling, Aalborg Universitetshospital modtager 25.000 kr.
Symptomhåndtering med pårørende i centrum
Projektet vil styrke pårørendes rolle og trivsel samt forebygge og reducere deres omsorgsbyrde. Gennem fælles beslutningstagning og egenomsorg er det formålet at lindre symptomer hos den nyresyge samtidig med, at pårørendes belastning mindskes.
Projektets resultater har potentiale til at forbedre hverdagen for familier, der lever med kronisk nyresygdom, ved at reducere pårørendes omsorgsbyrde, forbedre symptomlindring og styrke fælles beslutningstagning.
Nina Schjerning,klinisk sygeplejespecialist i Afdeling for Nyre- og Hormonsygdomme, Rigshospitalet, og kommende ph.d.-studerende i forskningsprogrammet: The COMFORT Nursing programme modtager 50.000 kr.
Forbedret diagnostik og behandling af kalcifylaksi
Kalcifylaksim er en sjælden, men meget alvorlig komplikation hos patienter med kronisk nyresygdom. Sygdommen kan give stærke smerter, svære sår og er forbundet med høj dødelighed. I dag ved man stadig for lidt om, hvorfor nogle nyrepatienter udvikler kalcifylaksi, mens andre ikke gør. Projektet involverer alle nefrologiske centre i Danmark, og der oprettes en fælles database og biobank, så forskere kan sammenligne patienter med kronisk nyresygdom, der har kalcifylaksi, med patienter, der ikke har.
Målet er at blive i stand til at opdage kalcifylaksi tidligt og identificere patienter i høj risiko, så man kan forebygge sygdommen, før den udvikler sig. Derudover vil projektet bidrage til mere målrettet og bedre behandling og forbedre livskvalitet, smerter, sårheling og den samlede pleje af patienterne.
Subagini Nagarajah, afdelingslæge, Nyremedicinsk afdeling, Odense Universitetshospital, modtager 52.352 kr.
Blæredysfunktion efter nyretransplantation
Blæredysfunktion kan give hyppige vandladninger, nattetisseri, dårlig søvn og flere urinvejsinfektioner. I værste fald kan det skade den transplanterede nyre og føre til behov for dialyse eller en ny transplantation. Mange patienter har ikke urinproduktion før transplantationen, og derfor kan vandladningsproblemer være svære at opdage på forhånd.
Projektet vil derfor identificere risikofaktorer, som kan påvirkes med behandling, udvikle en model (algoritme), der kan hjælpe læger med at finde patienter i risiko og sikre hurtigere og mere målrettet opfølgning og behandling efter transplantation, så man kan forbedre livskvaliteten, mindske komplikationer og forlænge levetiden af den transplanterede nyre.
Andrea Rosenvang Mathiesen, ph.d-studerende, Urinvejskirurgisk Forskningsenhed, Aarhus Universitetshospital, og Aarhus Universitet modtager 50.000 kr.
Effekten af Camostat til reduktion af nyreskade ved proteinuri
Protein i urinen (proteinuri) er et tegn på, at nyrerne er belastede, og det kan føre til, at nyrefunktionen gradvist forværres. Forskerne vil undersøge, om lægemidlet Camostat kan hæmme skadelige processer i urinen, som menes at bidrage til fortsat nyreskade. Målet er at finde ud af, om behandling med Camostat kan bremse udviklingen af kronisk nyresygdom.
Mette Boye Boes, ph.d.-studerende, læge, Forskningsenhed for Nefrologi, Klinisk Institut, Syddansk Universitet modtager 60.000 kr.
Arvelig cystenyresygdom i Danmark
Autosomal dominant polycystisk nyresygdom (ADPKD) er en arvelig nyresygdom, som kan føre til nedsat nyrefunktion og i nogle tilfælde behov for dialyse eller nyretransplantation.
Der findes meget viden om patienter, som har fået svær nyresygdom, men man ved mindre om de mange patienter, der aldrig når til dialyse. Dette forskningsprojekt vil derfor undersøge sygdomsforløb, komplikationer, indlæggelser og dødsårsager hos personer med ADPKD i Danmark – med særligt fokus på dem, der endnu ikke har udviklet alvorligt nyresvigt.
Projektet vil også se på, om personer med ADPKD i familien bør tilbydes tidligere screening end i dag, hvor undersøgelser typisk først anbefales omkring 20-årsalderen, for at sikre den bedst mulige livskvalitet og prognose.
Karen Fuglsang Junker, læge og klinisk assistent, Medicinsk afdeling, Sjællands Universitetshospital Roskilde modtager 30.000 kr.
Behandling af ikke-metastatisk nyrekræft
I dag kan behandlingen af nyrekræft, som ikke har spredt sig, i nogle tilfælde føre til nedsat nyrefunktion og lavere livskvalitet, og projektet undersøger derfor, om nogle patienter kan behandles mere skånsomt. Formålet er at mindske overbehandling, især hos patienter med små nyretumorer, hvor mindre indgreb eller tæt overvågning i nogle tilfælde kan være et sikkert alternativ til større operationer.
Resultaterne skal hjælpe læger og patienter med at træffe mere individuelle og velinformerede beslutninger, hvor der tages hensyn til både kræftkontrol, nyrefunktion, livskvalitet og patientens egne ønsker. Målet er at sikre mere skånsom behandling, bedre bevarelse af nyrefunktionen og et bedre liv efter behandlingen.
Frederik Ferløv Thomsen, overlæge, klinisk lektor, Zealand University Hospital, Roskilde modtager 50.000 kr.
Tarmbakteriers betydning for nyresygdommen IgA-nefrit
Studiet vil afklare, om indtag af kapsler med tarmbakterier fra raske personer kan dæmpe nyresygdommen IgA-nefrits aktivitet og dermed beskytte nyrerne. Nyere forskning tyder nemlig på, at tarmens bakterier og immunsystemet i tarmen spiller en vigtig rolle i udviklingen af IgA-nefrit. Projektet vil også undersøge, om patienter med IgA-nefrit har flere mave- og tarmsymptomer, som tidligere ikke er blevet sat i forbindelse med deres nyresygdom.
Hvis behandlingen viser sig effektiv, kan patienter i fremtiden få adgang til en let, bivirkningsfattig behandling, som kan forsinke eller forhindre tab af nyrefunktion og reducere risikoen for dialyse eller transplantation.
Katrine Overgaard Bech, læge, Aarhus Universitet, AUH, Hospitalsenhed Midt, modtager 70.000 kr.
