Sådan søger du
Fonden er åben for ansøgninger inden for specialerne nefrologi og urologi. På denne side kan du læse en uddybende beskrivelse af, hvad Forskningsfonden støtter og hvad en ansøgning skal indeholde.
Nyreforeningens Forskningsfond forventer at åbne for næste ansøgningsrunde i løbet af 3. kvartal 2026, hvor linket til ansøgningsskemaet vil blive tilgængeligt på denne side. Ansøgningsfristen vil være 31. januar 2027.
Spørgsmål vedrørende ansøgningens indhold og kriterier kan rettes til Nyreforeningens Forskningsfond ved at kontakte direktør for Nyreforeningen Michael Buksti på tlf. 40 90 29 48 eller mail mb@nyre.dk.
Spørgsmål vedrørende tekniske forhold kan rettes til support@grantcompass.dk.
Nyreforeningens Forskningsfond har til formål at yde støtte til forskning og udbredelse af kendskab til kroniske nyrelidelser og nyretransplantation samt de psykiske aspekter herved. Se Nyreforeningens forskningspolitik.
Ydelsen fra fonden er normalt betinget af, at modtageren giver en kortfattet redegørelse for sit projekt, egnet til offentliggørelse. Er beløbet ikke anvendt inden 3 år efter beløbets modtagelse, skal pengene returneres til Nyreforeningens Forskningsfond.
Når projektet er afsluttet forventer fonden en artikel (1-2 A4-sider) om projektet og dets resultater tilsendt.
Det godkendte og reviderede regnskab for Nyreforeningens Forskningsfond kan rekvireres i Nyreforeningens sekretariat ved henvendelse på mail@nyre.dk.